Hjælp IT-specialisten med papirarbejdet
Hjælp din nye IT-specialist, når det er muligt. Det er en radikal ændring i både privat- og arbejdslivet at flytte til et andet land, og det kan derfor være svært, og på nogle områder decideret uoverskueligt, at danne sig et overblik over alle de nødvendige og lovpligtige papirer og formularer.
Stå til rådighed for din nye medarbejder og hjælp med at få udfyldt de relevante papirer og formularer. I har i forvejen rigeligt travlt med at gøre klar til en god opstart i virksomheden, men jeres nye medarbejder har brug for, at alle forhold er i orden inden teltpælene flyttes til Danmark. Dette vil være med til at starte jeres forhold på en god måde.
Hjælp med at etablere et socialt netværk
Firmaarrangementer og -fester er rigtig gode til at få de nye medarbejder i spil blandt alle medarbejdere i virksomheden. Det er rigtig vigtigt, at din nye medarbejder bliver integreret i både team og virksomhed, således at denne føler sig godt til rette og tilpas i sit nye land og arbejde.
Du kan give en kollega i teamet ansvaret for at være en form for ”best buddy”, der introducerer og integrerer din nye medarbejder i resten af teamet og i hele virksomheden. Alternativt kan du udpege en kollega, der generelt tager sig af udenlandske medarbejdere i opstartsperioden, hvilket også kan være med til at styrke virksomhedens employer brand.
Lad os slå fast med det samme, at vi ikke forsøger at presse et ”hold-i-hånden”-forløb ned over hovedet på virksomhed og medarbejder. Fokus er derimod på at hjælpe den nye medarbejder så meget som muligt i opstartsperioden, således at trivsel og glæde på både arbejde og i privatlivet er i top fra dag ét. Det nye liv i Danmark skal være sjovt og spændende!
Familien betyder (næsten) alt
Hvis din nye medarbejders partner og/eller børn flytter med til Danmark, og de ikke kan falde til i deres nye omgivelser, vil de højst sandsynligt flytte tilbage lige så hurtigt, som de kom. Et onboarding-program, der fokuserer på familiens integration i Danmark, herunder bolig, skole, vuggestue/børnehave, jobsøgning og sociale events med andre nye tilflyttere, vil højst sandsynligt have en positiv indflydelse på medarbejderens og familiens integration.
Det kan virke underligt, at man som virksomhed skal have det med i overvejelserne. Det er egentlig noget, man som ny i landet selv bør finde ud af. Men du har allerede investeret tid og penge i din nye medarbejder, så hvorfor ikke også hjælpe ham med at falde godt til i Danmark og derved sikre hurtig og effektiv integration i virksomheden og teamet?
Giv medarbejderen tid og plads til at falde til
Din nye medarbejder er her for at gøre et stykke arbejde for dig. Men undervurdér ikke det faktum, at personen har forladt sit hjemland og et etableret liv for nyligt for at starte et nyt liv op i Danmark. Det er modigt, men også tidskrævende og stressende. Medarbejderen og familien skal have et nyt liv og en hverdag på plads, så det er fordelagtigt at give din nye medarbejder lidt luft i onboardingen.
Der kan også være en sprogbarriere, der hæmmer arbejdsflowet i de første par uger. Der vil være små kommunikative bump på vejen og kulturelle forskelle, der kan have indflydelse på arbejdsprocesserne. Lad din nye medarbejder tilpasse sig de nye omgivelser, rutiner og kollegaer, inden du fylder på med opgaver og større projekter.
Vær åben omkring, hvilke udgifter virksomheden dækker
Uanset om dialogen handler om flybilletter eller midlertidig bopæl, bør du være åben og direkte overfor din nye medarbejder. I kommer højst sandsynligt ind på det under jobsamtalerne, så vær sikker på, at jeres virksomhed har en politik om udgifter til relocation. Fortæl medarbejderen, hvad virksomheden kan og vil dække og inden for hvilke prisrammer. I vil højst sandsynligt nå til et punkt, hvor begge parter er tilfredse med aftalen.
Hvad er need-to-know info for medarbejderen?
Følgende punkter er en god checkliste, når du skal onboarde en ny medarbejder:
- Hjælp til bolig/midlertidig bolig: Overvej at have en lejlighed til rådighed under relocation-processen eller etabler fast kontakt med en boligpartner.
- Jobsøgning for partner: Brug relevante partnere eller rekrutteringsvirksomheder til at hjælpe med søgningen.
- Skoler/daginstitutioner: Hjælp medarbejderen med at få overblik over udvalget i den relevante kommune.
- Transport (bil, bus, tog, cykel osv.): Hjælp din nye medarbejdere mod butikker og leverandører, som I har samarbejdsaftaler med.
- Information om opholdstilladelse og sygesikring: Henvis din nye medarbejder til de rette myndigheder og styrelser.
- Skat (og skatteregler vedrørende flytning til Danmark): Jeres økonomiafdeling kan hjælpe til eller henvise til rette vedkommende.
- Bank: Brug din virksomheds bank til at hjælpe din nye medarbejder med at åbne bankkonti i Danmark.
Med et stærkt onboarding-program kommer du til at høste gevinsten af en integreret og glad ny medarbejder. Hvis du ikke allerede har et onboarding-program med fokus på udenlandske medarbejdere, kan det være din virksomheds kommende HR-projekt – og vi kan hjælpe dig. Kold+Partners har solid erfaring med at relocate medarbejdere til Danmark. Vi tilbyder vores kunder hjælp til så meget af processen, som de har behov for.
Vi kan hjælpe med din IT-rekruttering - også når det gælder relocation.
Skal vi hjælpe med din IT-rekruttering?
Læs om hvordan vi tilgår rekruttering af IT-specialister, og hvordan vi kan hjælpe dig!