5 gode råd til hvordan du kan
bruge LinkedIn i din jobjagt

Kan du bruge LinkedIn som aktivt værktøj i din jobsøgning og øge mulighederne for at blive kontaktet af recruitere og HR-ansvarlige?

Måske overvejer du at udforske, hvilke jobmuligheder der gemmer sig i horisonten, eller også leder du aktivt efter et nyt job. Men hvilke redskaber kan du gøre brug af for at gøre din jobjagt mere effektiv? Du kan bruge LinkedIn som et aktivt værktøj i din jagt efter et nyt job! Her er fem råd til, hvordan du kan optimere jobjagten på LinkedIn.

Gør dig synlig for recruitere

Din arbejdsgiver eller chef kan ikke se, at du åbner profilen for recruitere. I sagens natur betyder det, at du oplyser, at du gerne vil kontaktes af recruitere. Det vil sige, at HR-ansvarlige, headhuntere, rekrutteringskonsulenter osv. nu kan se, at du er åben for nye jobmuligheder. Dette kan du slå til i dine indstillinger. Det er ikke en stor radikal ændring, og det betyder ikke, at du bliver væltet ned af stolen med anmodninger og beskeder, men det er dog et mindre skridt på vejen mod mere synlighed. Synlighed er utroligt vigtigt på en social medieplatform, der er samlingspunktet for fagprofessionelle.

Virksomheder og rekrutteringsbureauer bruger flere penge og mere tid på at lede efter kandidater på sociale medier i stedet for at benytte sig af mere traditionelle metoder som jobopslag. Med et aktivt search og selection værktøj undgår virksomhederne den typiske rekrutteringsproces, hvor de modtager 250 ansøgninger, der skal evalueres, før der udvælges kvalificerede kandidater til jobsamtaler. Det er især relevant indenfor IT rekruttering, hvor kandidaterne typisk er passive og sjældent læser stillingsannoncer eller sender ansøgninger.

Fortæl hvad du arbejder med

Content styrer showet på LinkedIn. Og content er typisk lig med keywords. Vi finder dig via søgestrenge, og der skal dine keywords gøre noget af arbejdet for dig, hvis du vil findes af recruitere og HR-ansvarlige. En tom profil uden fyldestgørende informationer om stillinger, arbejdsopgaver, kompetencer osv. er bare ikke videre interessant at tage kontakt til.

Fyld så meget relevant ud som muligt om dine tidligere ansættelser, arbejdsopgaver, resultater, kurser, kompetencer og evt. Udmærkelser. Jo mere indhold du har på profilen, des mere sandsynligt er det, at du bliver fundet via søgninger.

Udfyld din profil med relevante informationer og keywords for at blive fundet i relevante søgninger.

Interager med indhold i dit feed

Vi har i en tidligere artikel om LinkedIn nævnt social selling index, som rangere dit professionelle brand på LinkedIn ved at evaluere din indsats og effekt ud fra fire parametre. Kort sagt bør du arbejde på at øge dit social selling index ved at interagere med indholdet i dit feed. Det vil sige, at du bør like og kommentere på opslag, du synes er interessante og relevante.

Alt er relativt, og derfor skal du ikke like alt, du ser i dit feed. Du bør vurdere, hvad du selv synes er interessant og spændende, og om det er relevant for dit netværk! Det kan være alt fra personlige indlæg og artikler til blogs og nyheder. Hav altid de kritiske briller på, før du interagerer med indholdet og spørg dig selv: “Har det værdi for mit netværk?”. Det er målgruppe segmentering på et lavt plan, men det har en klar effekt på din synlighed.

Producer dit eget indhold!

Betragt dig selv som et produkt og et brand, du skal pitche til interesserede kunder. Hvordan gør virksomhederne det? Stort set alle virksomheder bruger sociale medier til at øge kendskabet til brandet og brandets synlighed. De producerer indhold, der skal lede hen mod flere interesserede kunder. Overfør de samme principper til dit brand på LinkedIn og begynd at producere indhold. Når først du kommer i gang, vil du opnå større rækkevidde, flere profilvisninger og uopfordrede henvendelser fra både nysgerrige fagprofessionelle og recruitere.

Nu siger du måske: “Men jeg ved ikke, hvad jeg skal lave indhold om” eller “Hvad hvis mit indhold ikke er godt?”. Det er to valide spørgsmål, og du er ikke den første, der spørger om det. Først og fremmest skal du føle dig tryg ved at publicere dit eget indhold. Når du er kommet over den hurdle, skal du ikke bekymre dig for meget om, hvad andre måske synes om dit indhold. Hvis ikke du publicerer noget, finder du aldrig ud af det! Så snart de første likes begynder at tikke ind på opslaget, vil du ikke bekymre dig så meget om det længere.

Produktet du reklamerer for er dit professionelle brand. Publicer indhold med jævne mellemrum for at holde gang i produktionsflowet, og din rækkevidde vil blive større over tid. Når dit netværk og andre brugere interagerer med dit indhold, har det en positiv effekt på dit social selling index samtidig med, at dit indhold bliver vist til flere og flere brugere. Derved øges din synlighed, og det åbner op for flere forbindelser, kontakter og henvendelser fra recruitere!

Din LinkedIn profil er dit digitale CV

Du kan gøre en enorm forskel for dit professionelle brand ved at være aktiv og interagere med indhold på LinkedIn. Betragt din LinkedIn profil som dit digitale CV! Alt hvad du foretager dig af opdateringer på din profil til selvproducerede opslag og interaktion med andres opslag har en positiv effekt på din profils synlighed. Det gælder både i forhold til dine opslags rækkevidde og derved potentielle nye muligheder, der kan åbne sig, men også i relation til din synlighed på søgninger foretaget af recruitere og HR-ansvarlige. Med et stærkt brand og øget synlighed står du rigtig stærkt i jagten efter et nyt job. Måske ender det med, at jobbet når at finde dig først!

Få mere inspiration her!

Bliv mere synlig på LinkedIn

Læs vores guide til hvordan du bliver mere synlig på LinkedIn!

Undgå disse 5 CV fejl

Læs hvordan du laver et godt CV og undgår de 5 klassiske fejl!

Tips til CV

Læs vores 7 råd til hvordan du forbereder dig bedst til jobsamtalen!

Vil du læse mere om jobsøgning?

Læs flere artikler om jobsøgning og karriere på vores blog!