Vi skifter job væsentlig oftere end for bare 10 års siden. Det er efterhånden forventet af os, at vi skal skifte arbejde, hvis vi vil stige i graderne. Mange jobguides og artikler om jobsøgning anbefaler, at man bliver i jobbet i op til tre år, før man overvejer at finde andet job. Som virksomhed er det en dyr pris at betale, hvis man kun får op til tre år ud af sine medarbejdere. Rekruttering og onboarding er tidskrævende og økonomisk dyrt, og det tager tid for nye medarbejdere at integrere sig i virksomheden. Vi præsenterer fem gode råd til at sikre, at medarbejderne bliver i jeres virksomhed i længere tid.
Afstem forventninger i rekrutteringsprocessen
Som virksomhed har I meget kontakt med kandidaten i rekrutteringsprocessen, enten via et eksternt rekrutteringsbureau, intern hiring manager eller en HR afdeling, hvorfor en del information kan gå tabt. For ikke at komme skævt fra start, bør I få kontrakten og detaljerne ned til mindste detalje: jobbeskrivelsen, ansvarsområder, KPI’er, teamstruktur, løn og andre økonomiske forhold i ansættelsen. Dette sker typisk under en eller flere jobsamtaler og måske i samarbejde med en HR-afdeling. Det er yderst vigtigt, at begge parter er enige om alle forhold i kontrakten, så I sikrer, at ansættelsen kommer godt fra start. Der skal ikke dukke nogen ubehagelig overraskelser op for jeres nye medarbejder, der kan være med til at gøre det til en anstrengt onboardingproces.
En god start i ansættelsesforløbet er et godt udgangspunkt for fastholdelse! Forventningsafstemningen er faktisk lige så meget en kontinuerlig proces, der gentages under eks. feedbacksamtaler, MUS-samtaler og møder med nærmeste leder. Det er dog vigtigt, at I anerkender, at arbejdet i at fastholde medarbejderne allerede starter i rekrutteringsprocessen.
Åben kommunikation
Transparens og kommunikations er to nøgleord, når det kommer til fastholdelse af medarbejdere. Kommuniker ændringer, forventninger og nyheder til jeres medarbejdere, så de føler sig informerede om status i virksomheden og hav et konsistent feedbackloop med den enkelte medarbejder i forhold til deres arbejde.
Om der skal holdes store møder i kantinen, eller man holder det til møder under fire øjne kommer an på, hvad der giver mest mening for den enkelte virksomhed eller teamet. Det vigtigste er, at der er et fast flow af informationer fra ledelsen til medarbejderne, hvis man vil sikre bedre fastholdelse.
Invester i jeres employer brand
Glade medarbejder inspirerer hinanden og er samtidig jeres brand ambassadører. Derfor er det vigtigt, at I investerer tid og penge i at opbygge eller styrke virksomhedens employer brand. Et stærkt employer brand sikrer både glade medarbejder og bedre fastholdelse af medarbejdere samtidigt med, at det styrker virksomhedens evne til at rekruttere dygtige kandidater til nye stillinger. Et stærkt employer brand signalerer til medarbejdere og kandidater, at I er glade for jeres medarbejdere og passer på dem.
Fokuser på medarbejderudvikling
Jeres medarbejdere vil udfordres og udvikle deres kompetencer, fordi det vægter en stor i deres faglige og professionelle udvikling. Der er ingen, der gider kede sig i et job, og det er også de færreste, der vil være i et job, hvor de ikke kan udvikle sig fagligt. Hvis ikke man rykker sig, er man mere tilbøjelig til at finde et andet arbejde. Derfor er det vigtigt, at I udfordrer jeres medarbejdere og skaber et fundament, hvor de kan få lov at udvikle sig. Det kan være gennem eksterne kurser, intern træning eller mere udfordrende arbejdsopgaver til den enkelte medarbejder.
Anerkend og beløn medarbejderne
De fleste mennesker har et behov for at blive anerkendt og reagerer positivt på det. Desværre er der en kedelig tendens til, at man som leder oftere fokuserer på negativer fremfor at rose en god præstation. Prøv at vende tendensen til at I i langt højere grad roser og anerkender jeres medarbejderes indsats, og I vil se en mere positiv respons fra jeres medarbejdere. Det kan ske, at produktiviteten stiger, eller stemningen i teamet tager en positiv drejning. I sidste ende er alle i samme både: I vil alle gøre et godt stykke arbejde.
Jo mere man anerkender medarbejdernes indsats, des gladere medarbejder har man. Det øger fastholdelsen, fordi de føler, at deres arbejdsgiver sætter pris på deres indsats og arbejde. En glad og veltilfreds ansat vil i mindre grad søge nyt job i fritiden og i højere grad agere som virksomhedens brand ambassadør efter fyraften.
Når alt kommer til alt handler fastholdelse om at være et godt match. Virksomhed, kandidat og senere ansat skal allerede i rekrutteringsprocessen have forventningsafstemt, hvad de forventer af hinanden. På den måde er der større chance for, at samarbejdet udvikler sig til et positivt og succesfuldt partnerskab.
Få mere inspiration her!
Styrk dit employer brand
Læs hvordan du kan styrke dit employer brand med 9 initiativer!
Sådan får du glade medarbejdere
Læs vores 5 tips til hvordan du får glade medarbejdere!
Fasthold dine medarbejdere efter ferien
Læs her hvordan du fastholder dine medarbejdere efter ferien!
Interesseret i at læse mere?
Læs vores blog om employer branding, onboarding og meget andet!