Hvor meget er du værd, og hvilken tilgang skal du have til den årlige lønforhandling? Der er mange forskellige måder at gå til mødet på og et hav af tilgange, hvor resultatet ligeså meget afhænger af din forberedelse som modpartens villighed til at forhandle løn! Spørgsmålet er bare, hvilken sti der fører til en tilfredsstillende lønforhøjelse! Læs vores tips til hvordan du kan forberede dig til lønforhandlingen og sikre dig en højere løn!
Grundig forberedelse er nøglen til en høj lønstigning!
Uanset årsagen til lønforhandlingen (enten nyt job eller forhandling med din nuværende arbejdsgiver) skal du altid være velforberedt til mødet! Vær bevidst om, hvor meget du vil have i løn for det job, du udfører eller skal udføre - det er især toprelevant at vide, når du skal til en jobsamtale!
Der er flere faktorer, der er med til at afgøre, hvor du lander i lønrammen. Recruiteren eller din nærmeste leder kommer også ind til mødet med et estimat, der spænder indenfor et vist beløb. Lønforhandlingen er et mindre “mind-game”, hvor du starter højt og derefter roligt og sikkert rammer et tal, begge parter er tilfredse med!
Det er knap så anbefalelsesværdigt at starte forhandlingen ud med et beløb, der er utroligt højt og helt udenfor arbejdsgivers rækkevidde. Det kan, hvis det går helt skævt, ende ud i at begge parter går fra mødet med et negativt indtryk af hinanden - det skal undgås! Find et tal du er tilfreds med og vil acceptere og spil så ikke dit es for tidligt!
Sammenlign lønninger for din stilling
Hvis du er lidt på bar bund og ikke ved, hvilken løn du skal forhandle dig frem til, kan du undersøge, hvad andre i samme stilling tjener. Der er rigtig mange tilgængelige ressourcer online til at finde den gennemsnitlige månedsløn for en given stilling baseret på anciennitet, geografi og andre parametre - du kan finde statistikker på alt fra software udviklere til key account managers og marketingmedarbejdere!
Når du har dannet dig et overblik, kan du sætte dine arbejdsopgaver og resultater i spil overfor det tal, statistikken har givet, og derved nå frem til en løn baseret på omhyggeligt forarbejde! Du får kun gavn af at bruge data og statistikker, da de kan have en positiv indvirkning på forberedelsen til lønforhandlingen!
Dan et overblik over dine resultater
Ak ja, nu har vi nævnt resultater igen! Du kommer ikke udenom dem, for resultaterne er dem, du bliver målt på! Det er lige så vigtigt som at inkludere resultater i CVet, når du søger nyt job, fordi det er dine selling points! Du tydeliggør, hvilken værdi du har tilført virksomheden gennem det sidste år, og det gør din hånd væsentlig stærkere under lønforhandlingerne.
Omvendt kan man sige, at det jo ikke burde være en nødvendighed, da din nærmeste leder i en perfekt verden kan afdække, hvilken værdi du tilfører virksomheden og teamet gennem dit arbejde og resultater, men virkeligheden kan være en anden. Mangel på tid til at gå i detaljen eller en stresset periode kan hurtigt sætte en leder under pres, hvorfor det kan være en stor hjælp for begge parter, at du har styr på resultaterne!
I andre tilfælde kan synet på dine resultater være et andet, og her vil dit solide forarbejde danne grundlag for en uddybet dialog om de forskellige opfattelserne af resultaterne - uden grundigt forarbejde ville du her være sat skakmat! Derfor er det vores klare anbefaling, at du danner dig et overblik over årets resultater, så du har stærke kort på hånden under lønforhandlingen!
Det er OK at tale om løn med kollegaerne
Det er stadig et omdiskuteret og ømt punkt, når temaet falder på løn i virksomheder. Må man tale om løn med kollegerne, eller er det forbudt? Det er skam helt i orden at tale med sine kolleger om, hvad man får i løn. Det burde faktisk være et træk, der ligger lige til højrebenet op til en lønsamtale, for du vil vel gerne vide, om du er over- eller underbetalt? Hvis en anden kollega med mindre erfaring får mere i løn end dig, er det jo et glimrende sammenligningsgrundlag. Du nævner selvfølgelig ikke direkte til lederen under samtalen, at du ved, hvad de andre i dit team tjener, men du ved, hvilket tal, du kan tillade dig at bringe frem i lyset!
I sidste ende er en højere løn en stor gevinst for dig, og derfor må der aldrig blive set ned på, at man internt i teams og kolleger på tværs af organisationer taler om lønforhold. Den viden du indsamler kan i sidste ende være med til, at du går ud fra lønsamtalen med en højere lønstigning, end du havde forventet!
Jobsøger: Find dit lønniveau
Som jobsøgende vil du hurtigt gerne vide, hvilken lønramme stillingen ligger indenfor. Nogle gange står det i stillingsopslaget, andre gange er det recruiterens opgave at finde ud af, om dine forventningerne til lønnen stemmer overens med virksomhedens, men oftest finder du først ud af det, når du er snublende tæt på at lande jobbet!
Hvordan forbereder du dig bedst muligt til de indledende forhandlinger? Find et lønniveau før du går ind til samtalen:
- Evaluer dine tidligere lønninger.
- Sammenlign din løn med andres med samme stilling og indenfor samme branche og geografi.
- Husk at tage stilling til pension, bonusser og eventuelle konkurrenceklausuler.
- Tal med tidligere kollegaer eller andre i dit netværk med samme type stilling eller rolle.
Alle fire punkter hjælper dig med at nå frem til en lønramme, du er tilfreds med, og du står samtidig i en stærk position, når emnet går over til at handle om løn under jobsamtalen!
Medarbejder og ansat: Understøt dit lønudspil
Som medarbejder har du stærkere kort på hånden, når du kan understøtte dit udspil med resultater og data. Derfor anbefaler vi, at du:
- Samler data om dine resultater.
- Evaluer dine daglige arbejdsopgaver: har du flere ansvarsområder nu end sidste år?
- Tal om løn med dine kollegaer, venner og bekendte med lignende stillinger.
- Tjek og sammenlign dine tidligere lønninger og lønstigninger.
Lønforhandlingen kan være nervepirrende, ja for nogle er den ligefrem intimiderende. Men når du går velforberedt og selvsikkert ind til mødet, er der større chance for, at du går fra mødet med en lønstigning, du er godt tilfreds med - og derved vil du mentalt klar til at levere endnu flere gode resultater det næste års tid!
Få mere inspiration her!
Bliv klar til din første arbejdsdag
Læs vores 10 tips til hvordan du bliver klar til din første arbejdsdag!
Guide til jobsamtale
Læs vores 7 gode råd til hvordan du forbereder dig til jobsamtalen!
Bliv mere synlig på LinkedIn
Læs vores guide til hvordan du kan bruge LinkedIn i din jobjagt!
Overvejer du næste skridt i karrieren?
Se alle vores ledige stillinger!